Brænder du for Automation, Robotter og Software?

Har du overskud til et studentermedhjælperjob efter skole?

Så se her:  

Egatec A/S søger en til to studerende der kan hjælpe os 5-15 timer om ugen.

Vi søger en til to studerende, der kan bidrage og hjælpe med de opgaver der tilgår vores automationsafdeling. Det kan være softwareudvikling, hjælpe til indkøring og test af maskiner, forsøgsopstillinger samt øvrigt forefaldende arbejde inden for automationsområdet. Du vil indgå i et fagligt dygtigt team bestående af ingeniører og teknikere, der udvikler software og styringer til vores maskiner og robotter.

Egatec A/S er en ingeniørvirksomhed med speciale i udvikling, produktion og integration af automations- og robotløsninger til industrien. Hver dag udvikler og skaber vores ingeniører og teknikere rentable løsninger, der gør vores kunders produktioner konkurrencedygtige på tværs af brancher nationalt og internationalt.

Hvem er du?

– Du kommer fra et relevant uddannelsesmiljø, hvor fokus er på software, automatiserings- og robotteknologi

– Du er engageret og har lyst til at arbejde med opgaver indenfor softwareudviklingen og automation

– Du arbejder struktureret og selvstændigt

– Du kan måske forestille dig, at arbejde med automation når du har afsluttet din uddannelse

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor hverdagen handler om teknik, løsninger og muligheder. Du vil blive en del af vores fællesskab, hvor fokus er et godt arbejdsmiljø, og hvor du vil møde gensidig respekt, samt engagerede og dygtige kollegaer.

Har du lyst til at være med til at udvikle vores kommende automations- og robotløsninger, så send en ansøgning til Lars Hansen på lh@egatec.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *