Se video med Arla
Se produktbilleder

Portalrobot

Til Arla Høgelund

Portalrobotten til Arla Høgelund sparede medarbejderne for mange tunge løft. Portalrobotten blev designet, så den er rengøringsvenlig og tåler jævnlig afvasking. Kapaciteten på anlægget er mere, end hvad der reelt er behov for hos Arla, men det giver koncernen en ekstra buffer i deres produktion.


»Vi har følt os trygge hele vejen igennem«

Vi har følt os trygge ved projektforløbet hele vejen igennem, og den detaljeringsgrad, der var lagt for dagen ved design review-møderne, gjorde det muligt for os virkelig at se, hvordan det færdige resultat ville blive.

Maskinen blev leveret til tiden, og vi er glade for løsningen, som er blevet skræddersyet til lige nøjagtig de pladsforhold, vi har på mejeriet.

Allan Sørensen, PTU-chef Global Categories and Operations

kunde_Arla

Udfordringen

Arla Høgelund ønskede en løsning, der kunne løfte plastkasser og paller fra en stak og videre over i en bestående vaskemaskine.

Arbejdet foregik manuelt, og det sled på medarbejderne. Arla ønskede sig derfor en effektiv robot, der kunne fjerne de tunge løft og samtidig operere på ganske lidt plads.


Løsningen

Løsningen blev en portalrobot, der sparer Arla for de mange tunge løft. Nu foretages håndteringen udelukkende af truckpersonale.

Portalrobotten er både rengøringsvenlig og pladsbesparende. Desuden er anlægget konstrueret med en større kapacitet, end det egentlig er nødvendigt i den daglige produktion. Men det giver Arla en buffer.

Anlægget blev konstrueret i 3D, og det blev grundlaget for designreviews med både produktion, sikkerhedsorganisation og vedligehold.


Specifikationer

  • Anlægget har fem pallepladser, der fungerer som buffer i systemet
  • En stak med kasser består af 24 kasser og en palle med en samlet vægt på 260 kg eller 14 paller med en samlet vægt på 770 kg
  • Kapaciteten på anlægget er ca. 240 kasser i timen, men det er væsentligt over hvad der er nødvendigt på anlægget
  • Maskinstativ og afskærmning er fremstillet i AISI 304, og standardkomponenter overholder ARLAs positivliste.


Kontakt Mads Nychel og få en snak om, hvordan en automationsløsning kan effektivisere din produktion

Ring på 61 61 10 66 eller skriv til man@egatec.dk