HISTORIEN BAG EGATEC




Egatec A/S

Efter nogle år som intern afdeling i Dansk Styringsteknik A/S, blev Egatec stiftet som selvstændigt aktieselskab i september måned 2003, af Jorge Pedersen, Peder Beiskjær og Lars Hansen.

Fra etablering og til medio 2005 havde Egatec adresse på Hvidkærvej 2C, i lejet kontor og værksted hos Dansk Styringsteknik A/S. I juli måned 2005 flyttede Egatec til egne lokaler på Hvidkærvej 23A, hvor der var eget værksted til test og opstilling af virksomhedes løsninger.

Medio 2008 flyttede Egatec til Hvidkærvej 3, lige overfor søsterselskabet Dansk Styringsteknik, hvor der var egen højloftet testhal med krandækning og separat 400 m2 stor administration. I efteråret 2014 blev der tilbygget en testhal, således at der i dag er 1200 m2 højloftet testhal med total krandækning. Under den nye testhal er aktivitetskælder på 300 m2. I løbet af 2015 er administrationsbygningen blevet renoveret og udvidet, således at der i dag er små 1000 m2 administration.

Egatec ejes i dag af Lars Hansen og Peder Beiskjær, der købte Jorge Pedersen ud af ejerkredsen i sommeren 2012.

Egatec A/S en ingeniør virksomhed med dygtige og engagerede ansatte der brænder at lave de bedste automationsløsninger til vores kunder. Vi har i hele perioden udviklet specialmaskiner til industrien i hele DK, og har over 300 udviklingsprojekter bag sig, som alle er afsluttet til kundernes fulde tilfredshed.

Egatec A/S har de sidste par år haft fokus på at få udviklet, solgt og markedsført standard maskiner til pakning og palletering samt alt supplerede materiale til end-of-line.

Egatec A/S har i dag et komplet program af ”standard” maskiner til end-of-line som kan kundetilpasses og moduleres, helt præcist til kundernes opgaver og produktionsforhold. Derfor kan vi tilbyde kunderne turnkey ”end-of-line” løsninger til fordelagtige priser, uden at dette går ud over, kvalitet, performance og service venlighed. Løsninger fra Egatec kræver et minimum af vedligehold, serviceudgifter eller andet after-sale, hvilket i sidste ende er vigtigt for kundernes tilbagebetalingsperiode.

I maj 2016 har Egatec taget det første skridt mod det internationale marked ved opkøbt af A-One Packaging i Svendborg med forhandlere verden over. Med opkøbet har Egatec overtaget alle aktiviteter i.f.m. design, produktion, salg og support af pakkemaskiner til end-of-line inden for fødevareindustrien. Disse aktiviteter sammen med egen EGA-produktserie er samlet under selskabet Egatec Packaging Int. ApS. De andre aktiviteter inden for specialløsninger, fortsætter under Egatec A/S.